Blog om markedsføring

Blog om markedsføring

Hvad er jeres konkurrencefordel?

Det særlige, der får kunderne til at købe af netop jeres virksomhed?

Jeg møder ofte virksomheder, der siger: ”det ved vi da godt”, men som har meget svært ved at sætte ord på hvad deres konkurrencefordel er. For det kan være rigtigt svært. Lad mig hjælpe dig med enkel og effektiv metode.

Måske du tænker at det handler om jeres mission eller værdier. Eller jeres produkter. Eller prisen på dem. Det tør jeg (næsten) love at det ikke gør.

For er det prisen alene, bør I måske starte med at genbesøge jeres forretningsplan!

Det handler om det særlige gode, som kunderne tænker om jer, og som gør at de holder fast i jer fremfor konkurrenten.

Ved I det i jeres virksomhed?

Er det noget I tror, eller har I undersøgt det?

Jeg tør godt love jer, at det er værd at undersøge. Måske finder I en overraskelse, måske viser der sig noget helt andet end det I troede, eller måske det bekræfter, hvad I egentlig godt havde en ide om, men ikke har sat ord på.

Ville det ikke være rart at få helt konkrete svar på og viden om, hvad der egentlig er jeres konkurrencefordel?

Spørg kunderne om jeres konkurrencefordel

Der findes der en nem og enkel metode til at undersøge det: at spørge kunderne.

Spørg kunderne, hvorfor de handler med jer. Når du spørger 8-10 kunder, så vil der højst sandsynligt vise sig nogle årsager, der går igen og igen hos flere af kundernes i deres svar.

Og når flere siger, at de vælger jer pga. X og Y, så er det meget sandsynligt, at andre også ville vælge jer af de samme grunde.

Tænk, hvis det netop er det X og Y der fremover kan hjælpe jer med at tiltrække nye kunder.

Det forberedende arbejde

Det første I skal gøre, er at lave en liste med 8-10 af jeres nuværende kunder og den primære kontakt hos hver af dem.

Har I flere målgrupper, bør der laves en liste for hver målgruppe. For der kan være værdifulde forskelle i svarene fra målgruppe til målgruppe.

Interviewet

Ring til kontakterne og fortæl at I er ved at lave en lille kundeundersøgelse til intern brug. De er en vigtig kunde for jer, hvorfor I meget gerne vil høre netop deres mening og har udvalgt dem til formålet. Spørg om de vil deltage og om de har tid nu, eller I skal aftale et andet tidspunkt.

At du spørger kunderne om deres mening, sender et stærkt signal om at de er vigtige for jer, og det kan i sig selv være med til at styrke relationen.

For hvem elsker ikke at føle sig vigtige og blive inviteret til at sige sin mening!

De 3 guld-spørgsmål

Stil dem følgende 3 enkle spørgsmål, der er supergode til at finde frem til netop jeres konkurrencefordel:

  1. Hvad sætter du pris på ved vores virksomheden?
  2. Hvad er det særlige ved vores virksomheden? (Hvad er anderledes ved os ift. andre leverandører?)
  3. Hvorfor synes du andre bør vælge vores virksomhed?

Hvorfor du ikke skal sende spørgsmålene i en mail

Jeg kan godt forstå, hvis I føler jer fristet til at sende spørgsmålene på en mail. Det er hurtigere og opleves ikke lige så angstprovokerende at gå til.

Men sender I dem pr. mail, misser I chancen for at komme ind til kernen og essensen – der hvor I virkelig rammer guldet.

På telefon (eller face2face) kan I nemt spørge ind og få uddybet deres svar, så I kommer mest muligt ind til kernen i det de mener.

Hvis de fx svarer at de sætter pris på jeres produkter og service, så spørg ind til, hvad det er ved jeres produkter og service, som de sætter pris på, og hvilken betydning det har for dem/hvordan det hjælper dem.

Tag noter eller optag interviewet

Notér under interviewet alle kundens svar for hvert spørgsmål ned, så du får det hele med og ikke risikerer at glemme vigtige detaljer bagefter.

Det kan være svært både at interviewe og notere alt ned, så overvej at optage samtalen (og husk at bede om kundens accept til det), og notere pointerne bagefter samtalen.

Find fællesnævnere

Når I har gennemført de 8-10 interview, har I helt sikkert fundet netop de 2-3 tydelige årsager til at flertallet af kunderne vælger jer, og hvilken værdi det skaber for kunderne.

Skriv dem ned og del dem med dine kolleger.

Brug jeres konkurrencefordele

Og hvis kundernes tydelige årsager til at de er kunder hos netop jer ikke er en del af jeres markedsføringsbudskaber i dag, bør I inkludere dem fremover.

Tænk hvis det netop er de budskaber kan tiltrække nye kunder?

Rigtig god fornøjelse!

Har I brug for hjælp?

Har I brug for hjælp til at gennemføre interviewene og finde frem til jeres konkurrencefordele – eller foretrækker I at det gøres af en 3. part, så kunderne måske svarer mere åbent og ærligt, skal jeg gerne hjælpe jer. Se mere her.

Ring 4040 0056 eller send mig en mail på anette@bechco.dk👍

Bliv synlig online

Er du direktør i en mindre B2B-virksomhed, så ved du sikkert godt, at det er vigtigt at være synlig online. Og er din virksomhed ikke allerede synlig online, så læser du måske med her, for at finde ud af, hvordan den kan bliv synlig online.

For undersøgelser viser, at 80% af B2B-kunderne starter købsrejsen online, og først tager kontakt til virksomheden, når de har besluttet sig for at den er en relevant og mulig leverandør.

Derfor er det vigtigt at du markedsfører din virksomhed online.

Men der er mange forskellige muligheder indenfor digital markedsføring, og det kan det være svært at vide, hvor det er bedst at starte.

I dette indlæg vil jeg guide dig igennem nogle effektive strategier, der kan hjælpe din virksomhed med at blive synlig online og tiltrække dine ideelle kunder.

1. Lav en ’bliv synlig online’-strategi

Måske du tænker, behøver jeg virkelig en strategi? Og svaret er ja, for strategien er fundamentet og retningen for din online markedsføring. Den viser hvad du skal bruge tid, kræfter og penge på, og giver dig en tydelig retning for arbejdet. Den indikerer, hvad du skal fokusere på. Det gør det nemt at holde snuden i sporet og fravælge andre muligheder, som ikke støtter op om strategi og formål. Og den hjælper dig med at undgå at spilde penge og kræfter på ikke-effektive aktiviteter.

Så selvom du måske er ivrig efter at komme i gang, så læs med her, og bliv (forhåbentligt) motiveret til at starte her.

Definér din virksomheds markedsføringsstrategi ved at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er det du vil opnå med din virksomheds markedsføring? Det kan fx være omsætningsvækst, nye/flere kunder eller at øge salget af bestemte produkter.
  • Hvem er de ideelle kunder, som din virksomhed ønsker flere af? Interview og beskriv dem. Hvad er deres pains (det de vil undgå) og gains (det de drømmer om)? Hvilke værdier optager dem? Hvor er de aktive online)
  • Hvilke primære budskaber skal din virksomhed ud med online? Hvordan kan din virksomhed løse de ideelle kunders pains og gains? Hvordan kan I formidle det?
  • Hvor skal din virksomhed være aktivt til stede, så I er synlige for de ideelle kunder?

Svarene giver dig din virksomheds digitale markedsføringsstrategi: formål, mål, målgruppe og budskaber. Et fantastisk værdifuldt grundlag, som gør det meget nemmere at arbejde med de følgende dele.

Læs mere om markedsføringsplan og -strategi her.

2. Tilpas din hjemmeside

Din virksomheds hjemmeside er et vigtigt element i din online-markedsføringsstrategi. Hjemmesiden er din online hjem, hvor du byder gæster velkommen indenfor og forsøger at få de ønskede gæster til at tilbringe tid. Det er her specielt nye kunder får deres første indtryk af din virksomhed.

Hjemmesiden skal være nem at navigere på, have et professionelt udtryk og give de besøgende en klar idé om, hvad din virksomhed kan hjælpe med. (Du kan læse mere om optimering af hjemmesiden her.)

Få tilpasset din hjemmesides udtryk og budskaber til din strategi, målgruppe og med de definerede budskaber, der netop rammer ind i den valgte målgruppes behov og ønsker.

Husk også på at selv B2B kunder bruger mobilen, hvorfor det er en rigtig god ide at hjemmesiden er optimeret til både desktop og mobil.

Læs mere om hjemmesiden her.

3. Optimer din hjemmeside til Google

SEO (søgemaskineoptimering) er en af de mest oplagte måder at blive synlig online på for de fleste virksomheder. For de fleste B2B kunder vil I løbet af deres kunderejse Google efter det de søger.

Ved at optimere din hjemmeside til søgemaskiner kan du rangere højere på Google og andre søgemaskiner.

Arbejdet baseres på en søgeordsanalyse. Hvad er det kunderne skriver i søgefeltet, når de Googler? Hvor mange søgninger er der på de identificerede søgeord/-sætninger, og hvor stor konkurrence er der om dem?

Når søgeordene er valgt, skal de implementeres i tekst, titler og metabeskrivelser på de relevante sider på hjemmesiden. (Læs mere om søgemaskineoptimering her, og om titler og metabeskrivelser her.)

Og endelig skal du sørge for at Google ser dine forbedringer og ændringer.

Det er et arbejde, der kræver løbende vedligeholdelse og optimering. Og resultatet viser sig ikke nødvendigvis med det samme, men kan kræve tålmodighed.

Læs mere om Google her.

4. Bliv synlig online på de rigtige sociale medier

Der findes mange sociale medier og de kan være rigtig gode til at nå ud din virksomheds kunder og blive set af nye potentielle kunder. Du får her mulighed for at dele relevant indhold, komme i dialog med kunderne og holde dig top-of-mind hos dem.

Men hvordan finder du ud af, hvilke der er de rigtige for din virksomhed? For det er vigtigt at vælge de sociale medier, som din målgruppe anvender.

Svaret har du allerede, hvis du som nævnt i punkt 1. har interviewet dine ideelle kunder og fundet ud af, hvilke sociale medier, de er aktive på.

Indenfor B2B er det ofte LinkedIn, men vær opmærksom på at specielt Facebook og YouTube også er meget anvendte medier indenfor B2B.

Husk ikke blot at lave opslag på sociale medier, men også at interagere med dine følgere og reagere på deres spørgsmål og kommentarer.

Læs mere om markedsføring på sociale medier her.

5. Skab relevant indhold

Bliv synlig online med indhold, der er super relevant for din valgte målgruppe. Relevant indhold er nøglen til succes på sociale medier, og i en tone og form, der taler ind i din målgruppes behov og ønsker.

Og hvordan ved du, hvad der er relevant indhold for din målgruppe?

Svaret har du igen, hvis du som anbefalet i punkt 1. har interviewet din målgruppe og fundet frem til deres pains and gains. Hvad det er de går op i. Hvad der optager dem.

Tal ind i kundernes udfordringer, fortæl historier om hvordan I har hjulpet andre kunder med lignende problemer og hvordan I har gjort deres liv nemmere.

Vis at I forstår kundernes situation og hvordan I kan hjælpe dem. Vis og etabler jer som eksperter på jeres område, så I opbygger tillid og autoritet. (Læs mere om indhold/content markedsføring her. Og om blogs her.)

Når du producerer godt indhold, så sørge for at lave en version af samme indhold til hjemmesiden, sociale medier, nyhedsbrev, så du får udnyttet det store arbejde med at producere relevant og interessant indhold.

Og husk også at optimere det du lægger på hjemmesiden til søgemaskinerne.

Læs mere om content marketing her.

6. Bliv synlig online – hurtigere og bredere med betalt annoncering

Online annoncering, fx Google Ads og annoncer på sociale medier, kan være en effektiv måde at nå hurtigt ud til et større publikum på.

Her kan du målrette annoncer til din målgruppe og komme bredere ud. Nå ud til flere end du kan organisk (uden betalt annoncering).

Jeg plejer at sige, at hvis du har brug for at se resultater hurtigt, skal der annoncering til. Her er det en god idé at planlægge din annonceringsstrategi grundigt og fastsætte et realistisk budget, så du opnår de ønskede resultater.

7. Bliv synlig online med e-mail-markedsføring

E-mail-marketing kan synes som en gammel og kedelig aktivitet. Men tag ikke fejl af at den er en meget effektiv måde at vedligeholde eksisterende kunder og nå nye kunder med.

I modsætning til Google og sociale medier, får du her mulighed for at skrive engagerende og tiltrækkende e-mails, der lander i modtagerens indbakke.

Det giver dig mulighed for at sende målrettede og personlige e-mails til folk, der allerede har vist interesse for din virksomhed.

Det vigtige er ikke at få en kæmpe e-mail-liste, men at opbygge den rigtige liste over relevante og interesserede kundeemner.

Så sørg for at sætte din digitale krog i fx dem, der besøger din hjemmeside. Få deres samtykke til at modtage markedsføringsmails fra din virksomhed og send dem relevant indhold med et rimeligt fast interval.

Læs mere om e-mail-markedsføring her.

Skal din virksomhed være synlig online?

At blive synlig online kræver en effektiv markedsføringsstrategi og følger du disse tips og tricks kommer du godt i gang med at skabe en stærk online-tilstedeværelse for din virksomhed.

Og husk, at der findes ikke hurtige løsninger. Det kræver tålmodighed og en vedholdende indsats at blive synlig online. Men din virksomhed vil i det lange løb blive belønnet.

Jeg plejer at sige, at det er en fremtidssikring af din virksomhed.

Nu kan jeg blot håbe at du føler dig inspireret og motiveret til at komme i gang med din virksomheds digitale markedsføring?

Og har du spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp, er det blot at ringe 4040 0056 eller maile anette@bechco.dk👍

Bliv synlig på Google med søgeord, sidetitler og metabeskrivelser

Hvordan får du flere klik på din virksomhed i søgeresultatet på Google? Det gør du bl.a. med relevante og tiltrækkende sidetitler og metabeskrivelser indeholdende dit primære søgeord for hver enkelt af dine sider på hjemmesiden. Bliv synlig på Google – i første omgang – med disse 2 ting. For det er dem, der vises frem i søgeresultatet og skal sælge klikket ind til netop din side.

Om du kommer frem i søgeresultatet på side 1 afhænger naturligvis af din søgeordsoptimering. Men din virksomhed vises aldrig alene. Du er omringet af konkurrenter. Derfor er dine sidetitler og metabeskrivelser afgørende for, om du kan få tiltrukket kunderne til din hjemmeside, og dermed flere kunder og større omsætning i din virksomhed.

Det er super ærgerligt, at så mange virksomheder ikke prioriterer eller glemmer denne del af arbejdet med hjemmeside. Så det forsøger jeg her at sætte spotlight på her, så også din virksomhed kan blive synlig på Google.

Læs mere om Google her.

Sidetitlen og metabeskrivelsen har hver sin funktion

Faktisk har sidetitlen på din side hele 2 funktioner:

  1. For det første læser Google den, når den crawler din side. Derfor er det vigtigt at den enkelte sides søgeord indgår, så Google ved, at det er det søgeord, du gerne vil findes og fremgå på.
  2. For det andet bemærker Google om din titel klikkes på, og du dermed får læsere på hjemmesiden.

Metabeskrivelsen har også 2 opgaver:

  1. Den første er at understøtte sidetitlen indholdsmæssigt.
  2. Den anden er at sælge indholdet ovre på hjemmesiden så godt, så man fristes til at klikke på linket.

Læs mere om hjemmesiden her.

Her får du lidt tips og tricks til din titel og metabeskrivelse:

✔ Unikke titler og metabeskrivelser til hver side – hver side sin metabeskrivelse og titel

✔ Din sides vigtigste søgeord skal indgå i første del af titlen og i metabeskrivelsen

✔ Fokusér på den værdi du tilbyder fremfor dine produkter og ydelser

✔ Giv en typelig opfordring til hvad du ønsker brugeren gør

✔ Brug gerne tal – de fanger øjets opmærksomhed

✔ Skriv ikke mere end hhv. 60 (sidetitel) og 150-160 tegn (metabeskrivelse) – så din tekst ikke bliver for lang og ender med ”…”

✔ Sælg klikket – dette er din reklametekst på Google

✔ Husk at du optimerer til søgemaskiner, men skriver til mennesker.

Læs mere om søgemaskineoptimering her.

Alternativet er ærgerligt

Hvis du ikke selv skriver dem, sker der det at Google blot tager et tilfældigt udsnit fra din hjemmeside og bruger det. Og jeg tænker, at det er de færreste af os, der vil overlade vores reklametekst til tilfældigheder.

For dine søgeord, sidetitler og metabeskrivelser er ikke ikke kun ord. De er de ord, som du beder Google fortælle dine potentielle kunder, når de søger efter løsninger, som du kan levere. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke ord du udfylder disse vigtige felter med.

Og ja, det tager lidt tid at finde det relevante søgeord, og lave titler og metabeskrivelser til hver enkelt side på hjemmesiden. Men det er rigtig vigtigt for at du bliver synlig på Google, og for din tilgang af kunder og udvikling af din omsætning.

Og endelig er det også vigtigt for dit brands professionelle udtryk – at dit søgeresultat signalerer, at du har styr på tingene, at du forstår kundernes behov og ønsker, og fortæller hvilken værdi netop dine produkter eller ydelser giver kunden.

Har du ikke selv mod på det/tid til det, vil jeg opfordre dig til at få hjælp. Hjælp til at finde de relevante søgeord, og til at skrive tiltrækkende og søgeordsoptimerede titler og metabeskrivelser, der gør at du kan få flere klik ind til netop din hjemmeside.

Nu kan jeg blot håbe at du føler dig inspireret og motiveret til at komme i gang med din virksomheds digitale markedsføring?

Og har du spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp, er det blot at ringe 4040 0056 eller maile anette@bechco.dk

Google-annonce
Du har sikker hørt om søgeord, sidetitler og metabeskrivelser før.
Og når du ser dem her, genkender du dem helt sikkert fra Google søgeresultater.

Hvorfor skal du markedsføre din virksomhed?

Måske spørger du dig selv: hvorfor markedsføring? For har du kunder nok, sælger du nok, og forventer du at den trend fortsætter? Og har du ingen vækstambitioner, men er godt tilfreds med det hele? Så er der ingen grund til at tænke på markedsføring! Læs derfor kun videre, hvis du har nogle mål og ambitioner, som du drømmer om at realisere!

Markedsføring bør efter min erfaring:

✔ Tage udgangspunkt i og tilrettelægges ud fra præcis de mål og ønsker du har for fremtiden (hvad det er du vil opnå?)

✔ Ske i tæt samarbejde med salg, så disse 2 discipliner arbejder sammen mod det fælles mål (hvordan opnår vi det sammen?)

✔ Planlægges til netop jeres målgruppe(r) og med et budskab og et indhold, som taler ind i deres specifikke situation, behov og ønsker (hvor og hvordan rammer vi de rigtige?)

✔ Planlægges ud fra et godkendt budget – stort eller småt (hvor mange penge skal vi bruge på det?)

✔ Spredes netop der hvor målgruppen befinder sig (hvordan undgår vi at spilde tid og penge på de forkerte medier?)

✔ Vække opmærksomhed og pirre lysten til at vide mere (hvordan bliver vi set?)

✔ Opfordre til reaktion (hvordan engagerer vi dem?)

✔ Sørge for at jeres virksomhed kommer først frem, når der googles på alle de relevante søgeord (hvordan finder de os?)

✔ Tilrettelægges, så målgruppen tiltrækkes mod ”kassen”/butikken (hvordan gør vi det let for dem at købe?)

✔ Holde øje med og måle responsen, og tilpasse indsatsen løbende (hvordan sikrer vi at det virker?)

Disse spørgsmål og svarene er alle en del af en god markedsføringsplan, som vil give flere kunder og større omsætning.

For en drøm uden en plan – forbliver en plan!

Du kan læse mere om markedsføringsplanen her.

Så svaret på spørgsmålet: hvorfor markedsføring? Det håber jeg at du oplever at ha’ fået et svar på her:-)

uden-en-markedsfoeringsplan
Uden en markedsføringsplan, forbliver din virksomhedsdrøm en drøm.