Bliv synlig på Google med søgeord, sidetitler og metabeskrivelser

Hvordan får du flere klik på din virksomhed i søgeresultatet på Google? Det gør du bl.a. med relevante og tiltrækkende sidetitler og metabeskrivelser indeholdende dit primære søgeord for hver enkelt af dine sider på hjemmesiden. Bliv synlig på Google – i første omgang – med disse 2 ting. For det er dem, der vises frem i søgeresultatet og skal sælge klikket ind til netop din side.

Om du kommer frem i søgeresultatet på side 1 afhænger naturligvis af din søgeordsoptimering. Men din virksomhed vises aldrig alene. Du er omringet af konkurrenter. Derfor er dine sidetitler og metabeskrivelser afgørende for, om du kan få tiltrukket kunderne til din hjemmeside, og dermed flere kunder og større omsætning i din virksomhed.

Det er super ærgerligt, at så mange virksomheder ikke prioriterer eller glemmer denne del af arbejdet med hjemmeside. Så det forsøger jeg her at sætte spotlight på her, så også din virksomhed kan blive synlig på Google.

Læs mere om Google her.

Sidetitlen og metabeskrivelsen har hver sin funktion

Faktisk har sidetitlen på din side hele 2 funktioner:

  1. For det første læser Google den, når den crawler din side. Derfor er det vigtigt at den enkelte sides søgeord indgår, så Google ved, at det er det søgeord, du gerne vil findes og fremgå på.
  2. For det andet bemærker Google om din titel klikkes på, og du dermed får læsere på hjemmesiden.

Metabeskrivelsen har også 2 opgaver:

  1. Den første er at understøtte sidetitlen indholdsmæssigt.
  2. Den anden er at sælge indholdet ovre på hjemmesiden så godt, så man fristes til at klikke på linket.

Læs mere om hjemmesiden her.

Her får du lidt tips og tricks til din titel og metabeskrivelse:

✔ Unikke titler og metabeskrivelser til hver side – hver side sin metabeskrivelse og titel

✔ Din sides vigtigste søgeord skal indgå i første del af titlen og i metabeskrivelsen

✔ Fokusér på den værdi du tilbyder fremfor dine produkter og ydelser

✔ Giv en typelig opfordring til hvad du ønsker brugeren gør

✔ Brug gerne tal – de fanger øjets opmærksomhed

✔ Skriv ikke mere end hhv. 60 (sidetitel) og 150-160 tegn (metabeskrivelse) – så din tekst ikke bliver for lang og ender med ”…”

✔ Sælg klikket – dette er din reklametekst på Google

✔ Husk at du optimerer til søgemaskiner, men skriver til mennesker.

Læs mere om søgemaskineoptimering her.

Alternativet er ærgerligt

Hvis du ikke selv skriver dem, sker der det at Google blot tager et tilfældigt udsnit fra din hjemmeside og bruger det. Og jeg tænker, at det er de færreste af os, der vil overlade vores reklametekst til tilfældigheder.

For dine søgeord, sidetitler og metabeskrivelser er ikke ikke kun ord. De er de ord, som du beder Google fortælle dine potentielle kunder, når de søger efter løsninger, som du kan levere. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke ord du udfylder disse vigtige felter med.

Og ja, det tager lidt tid at finde det relevante søgeord, og lave titler og metabeskrivelser til hver enkelt side på hjemmesiden. Men det er rigtig vigtigt for at du bliver synlig på Google, og for din tilgang af kunder og udvikling af din omsætning.

Og endelig er det også vigtigt for dit brands professionelle udtryk – at dit søgeresultat signalerer, at du har styr på tingene, at du forstår kundernes behov og ønsker, og fortæller hvilken værdi netop dine produkter eller ydelser giver kunden.

Har du ikke selv mod på det/tid til det, vil jeg opfordre dig til at få hjælp. Hjælp til at finde de relevante søgeord, og til at skrive tiltrækkende og søgeordsoptimerede titler og metabeskrivelser, der gør at du kan få flere klik ind til netop din hjemmeside.

Nu kan jeg blot håbe at du føler dig inspireret og motiveret til at komme i gang med din virksomheds digitale markedsføring?

Og har du spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp, er det blot at ringe 4040 0056 eller maile anette@bechco.dk

Google-annonce
Du har sikker hørt om søgeord, sidetitler og metabeskrivelser før.
Og når du ser dem her, genkender du dem helt sikkert fra Google søgeresultater.